Software påvirker os alle
Når Google, Meta (Facebook og Instagram) og TikTok kan levere deres fantastiske services gratis til hele verden uden at gå fallit, er det fordi de kan veksle alle de oplysninger, som de indsamler om os, til formuer.
De sælger for eksempel reklamer, og netop fordi de kender os, nærmest bedre end vi selv gør, kan de give os de reklamer med størst sandsynlighed for, at vi klikker på dem. Det er bedre for annoncørerne, som får mere for reklamekronerne end i dagbladene, men naturligvis ikke så godt for "den fjerde statsmagt".
Jo længere tid vi bruger på de sociale medier, des bedre kommer de til at kende os, og des flere reklamer kan de vise os. Derfor har de en interesse i at fastholde os ved skærmen længst muligt, og det har de udviklet fantastiske metoder til, fx ved langsomt at skrue op for mere og mere ekstremt indhold.
Her er en spændende artikel fra Information, Alle har noget at skjule, som handler om det offentliges overvågning af borgerne. Værre er det naturligvis med private firmaer, som giver os noget mere eller mindre gratis, og derfor kan se sig berettigede til at kapitalisere på vores data.
Jeg tror, at vi kan takke vores public service lovgivning for, at vi alle lever i tilnærmelsesvis samme virkelighed her i Danmark, og ikke har udviklet amerikanske tilstande endnu.
De algoritmer, disse firmaers software bruger, er naturligvis forretningshemmeligheder, som vi ikke har indblik i, og derfor kan der opstå mistanke om, at de personlige oplysninger, de indsamler om os brugere, anvendes til spionage og anden misbrug. Kun med adgang til kildekoden kan man undersøge, om der faktisk foregår et misbrug af vores data.
Denne side er skrevet til almindelige it-brugere for at informere om de fordele, der er ved fri software for alle borgere, erhvervslivet, det offentlige og demokratiet, og vejlede om hvordan man gør sig fri af overvågningskapitalismen.
1. Definitionen på fri software
For at et computerprogram kan kaldes frit, skal brugeren skal have ret til at
- bruge programmet til ethvert formål.
- studere hvordan programmet virker og ændre det til dække sine behov.
- Adgang til kildekoden er en betingelse for dette.
- distribuere programmet, så man kan hjælpe andre til at dække deres behov.
- forbedre programmet og udgive sine forbedringer, så alle kan få gavn af dem.
- Adgang til kildekoden er en betingelse for dette.
2. Fordele ved fri software
Fri software er ofte et mere sikkert valg
Det skyldes at flere programmører analyserer programmerne, når kildekoden er frit tilgængelig, og at der er en vis prestige i at finde og offentliggøre fejlene, så de kan blive rettet.
Fejl i programmer, hvor kildekoden er hemmelig, er langt sværere at finde, da det kræver meget mere avancerede metoder, så færre folk udfører det arbejde. Derfor findes flere af fejlene af kriminelle hackere, og fejlene bliver først rettet af de sikkerhedsfolk, der analyserer begået it-kriminalitet og opdager, at fejlene bliver udnyttet kriminelt.
Fri software sikrer brugeren kontrollen med sine dokumenter
Hvis man bruger programmer som ejes af andre, er man afhænig af, at disse andre fortsat giver en lov til at benytte programmet, for at man fortsat har adgang til sine dokumenter.
Personligt har jeg oplevet at miste mine downloadede tv-programmer, da min iPod gik i stykker, og jeg ikke ville købe en ny enhed fra Apple.
Med fri software kan man altid finde en gammel version af programmet, som kan læse ens gamle dokumenter, eller konvertere dem til noget læsbart.
Med fri software kan man bruge sin gamle computer i længere tid
Når ens computer er blevet for langsom til at køre de nyere versioner af Microsoft Windows, kan man stadig få tilnærmelsevist den samme funktionalitet ved at opgradere til Linux.
Fri software giver et frit marked med mere lige konkurrence
Hvis man har fået udviklet et program af en leverandør, så har den leverandør ikke en voldsom fordel i forhold til andre leverandører, når man ønsker funktionaliteten udvidet, da de nye leverandører kan genbruge kildekoden.
Fri software sikrer brugeren autonomi
Med fri software kan brugerne selv beslutte, om man ønsker ændringer i et program. Hvis leverandøren ikke kan eller vil foretage ændringen, kan man få andre til at udføre den.
Fri software styrker digitaliseringen i det offentlige
Foundation for Public Code har udarbejdet en Standard for Public Code, som er en guide til, hvordan offentlige organisationer kan samarbejde om fælles regler for udvikling og vedligeholdelse af software, så den kan benyttes af lignede grene af den offentlige administration.
Hvis en kommune har fået udviklet et program, der løser en bestemt opgave, så kan alle andre kommuner bruge det.
Dette er nøjagtigt hvad OS2 – Offentligt digitaliseringsfællesskab benytter sig af. De har også skrevet en side der gennemgår nogle myter om Open Source Software.
Prosabladet har d. 19. september 2024 skrevet en artikel Open source vs. outsourcing, som citerer flere eksperter, som taler for nøjagtigt det samme, som jeg gør ovenfor.
Mere information om fri software
Video: Softwarefrihed forklaret på dansk på under tre minutter:
Her er to links, hvor man kan læse mere om fri software på dansk:
Schweiz og Deutsche Bahn har set lyset. Her er link til engelske sider der informerer om tiltagene:
3. Kom igang med at bruge fri software
Selvom fri software kan downloades fra Internettet gratis, vil jeg gerne advare mod, at tænke på processen med at tilbageerobre ejerskabet til sine dokumenter og data, som en spareøvelse.
Først skal man have styr på sine data
At have sine data i "skyen" lyder besnærende, men hvis ikke man betaler i dyre domme for lagerpladsen, er der ingen garanti for at den service fortsætter i det uendelige, for "skyen" findes slet ikke, det er bare nogen andres harddiske.
Selvfølglig er der fordele ved at overlade ansvaret for sine billeder, film, musik og øvrige dokumenter til andre, men ulemperne for brugerne og samfundet vejer efter min mening tungere, end både besværet, omkostningerne og tidsforbruget ved selv at eje sine data.
Derfor vil jeg foreslå, at man anskaffer sig to eksterne harddiske, det være sig USB-diske eller netværksenheder. De bør nærmest være så store, som man har råd til, da al erfaring siger, at mængden af billeder, film, musik og øvrige dokumenter vokser hurtigt. Det vil være smart, hvis de to harddiske er forskellige i størrelse og udsende, så man aldrig kommer til at forveksle dem.
Den ene skal bruges til offline-backup, dvs. at den kun skal være tændt og tilgængelig, mens man kopierer data fra sin(e) data-disk(e). Formålet er at have en kopi af alle sine data, hvis den daglige disk går i stykker, bliver stjålet eller man på anden måde mister sine data. I princippet skal man lave offline-backup hver gang, der er kommet nye data, man virkelig vil passe på, men i praksis vil jeg anbefale een gang om måneden. Rigtig smart er det, hvis man kan opbevare offline-backup uden for hjemmet, fx hos venner eller familie, så man også har en kopi af sine data i tilfælde af brand.
Når man har det på plads, gælder det om at få organiseret sine billeder, film, musik og øvrige dokumenter på en overskuelig måde på sin data-disk.
Her er det vigtigt, at man virkelig får indsamlet alle sine billeder, film, musik og øvrige dokumenter fra alle kilder, det være sig computere, telefoner, datastores fra skyen altså Office365, iCloud og lignende, samt hvad man ellers måtte benytte eller have af data alle vegne.
Man skal vænne sig til at bruge nogle andre programmer
De færreste vil være parate til at skippe det nuværende operativsystem og installere Linux med det samme.
Derfor anbefaler jeg, at man starter med at installere følgende programmer på sin nuværende computer, hvis man har behov for dem:
- Firefox Browser
- Den fri webbrowser der er nemmest at installer på alle operativsystemer.
- Tor Browser
- Tor (The Onion Router) Browser er en af de mest sikre browsere, den skjuler din aktivitet og placering online ved at lede al din browsing gennem flere anonyme servere, hvilket gør det svært at identificere din IP-adresse.
- Thunderbird
- Mailklient så du kan samle alle dine mailbokse og kalendere et sted, i stedet for at bruge flere forskellige webmail-klienter.
- LibreOffice
- Fuld kontorpakke, med programmer til at skrive dokumenter, lave regneark, grafik og præsentationer. Den kan også læse Microsoft Office dokumenter, hvis ikke de benytter de allermest avancerede funktioner.
- GIMP
- Billedbehandlingsprogram sammenligneligt med Photoshop.
- VLC media player
- Multimedieafspiller der kan afspille det meste.
- OpenShot
- Efter hvad de selv siger, er det et ret avanceret Videoredigeringsprogram, men jeg har ikke selv prøvet det endnu :-(
Det kræver lidt tålmodighed, når man skal sætte sig ind i nye programmer. Måske hedder funktionerne noget andet, eller de ligger andre steder i menuerne, end man er vant til, men som regel kan man hurtigt finde hjælp på nettet. På nettet kan man også finde alle mulige andre frie progammer, man måtte ønske sig.
4. Det næste skridt er et frit operativsystem
Når man har oplevet, at man langt hen ad vejen kan klare sig med fri software, er man klar til at installere et frit operativsystem.
Jeg vil anbefale Linux Mint, som kan installeres parallelt med ens nuværende operativsystem. Eller som det eneste operativsystem, hvis man har en ekstra computer.
MATE Edition er god på en almindelig computer, mens Xfce Edition er god på en gammel og langsom computer.
5. Fri telefon
Min telefon er en Fairphone 4 med /e/OS som er en Google-fri udgave af Android, købt hos Murena Smartphones.
Da den er Google-fri er der nogle apps der ikke fungere helt optimalt. Det lever jeg med, da det er de apps der er mest problematiske set ud fra et privatlivs perspektiv.
Tilmelding til maillisten
Jeg har i oprettet en mailliste for dette website, hvor man kan stille spørgsmål og diskutere fri software.
Jeg vil bruge maillisten til at informere, når der er sker væsentlige ændringer på denne side.
Jeg regner ikke med at der kommer særligt megen aktivitet på listen her i starten, men hvis det bliver for meget, så opdeler jeg kommmunikationen på flere lister, og at framelde sig listen er lige så nemt som at tilmelde sig.
Man tilmelder sig maillisten ved at sende en mail til mailliste-subscribe@free-software.dk, og følge anvisningerne i de mails du modtager.
Kontakt mig
Har du spørgsmål, kommentarer eller forbedringsforslag, er du velkommen til at sende en mail til allan@free-software.dk, for jeg mener det er vigtigt, at vi giver techgiganterne modspil.
GDPR
Denne side bruger ikke cookies, og der er ingen elementer på denne side din browser henter fra andre serevere, men hvis du klikker på de eksterne links forholder det sig naturligvis anderledes.
Serveren logger de IP-adresser der tilgår den, og hvilke sider de henter. Disse oplysninger gemmes i maksimalt 5 uger, og bruges kun til eventuel fejlfinding på serveren.